Nej - vi ønsker ikke, at du skal smide din Apple ud eller boycutte Apple. Vi ønsker, at du som Apple-forbruger skal fortælle, hvor højt du prioriterer miljøet, således at din næste Mac bliver en grøn Mac. Vi ønsker, at du skal være med i opfordringen til Apple om at blive en grøn innovatør.
Apple er en innovatør og en trendsetter i sin branche. Som de forreste i det teknologiske felt bør Apple derfor signalere, at miljøet er vigtigt. Men det gør de ikke, og altimens er det nu andre virksomheder, der viser vejen, mens Apple sakker bagud. Apple har muligheden for at vise vejen for grøn forbruger-teknologi, og den skal de udnytte.
Der er andre virksomheder, som er værre end Apple; men de er ikke ledere, de er medløbere.
Virksomheder med store markedsandele som HP og Dell har taget imod udfordringen om at blive grønnere. Men gennem de seneste tre år er Apple blevet kraftigt opfordret af Greenpeace og andre til at fjerne farlige kemikalier og har været i centrum i en kampagne af Computertakeback fra USA. De har modvilligt lavet meget små fremskridt, men kun i USA.
Et produkts levetid er en meget vigtig faktor i dets miljøvenlighed, men selvom produktet holder længe, bliver det jo smidt ud på et tidspunkt, og derfor er dets kemiske sammensætning samt producentens villighed til at tilbagetage fortsat en endnu vigtigere faktor. Apple har ikke offentliggjort nogen statistikker om deres produkters levetid. Kun HP har officielt meldt ud om deres produkteres levetid og sammenholder dette med statistikker for deres egen tilbagetagningskampagne. Hvis Apple offentliggjorde samme type statistik, ville alle kunne se, hvor ineffektiv deres tilbagetagningskampagne i USA virkelig er.
Al Gore har ikke haft nogen positiv indflydelse på Apples politik - endnu. Man bliver desværre ikke nogen grøn virksomhed af at have Al Gore i bestyrelsen.
Nej, hele kampagnen er finansieret af Greenpeace selv. Vi er fuldstændig uafhængige, da vi ikke modtager penge fra hverken regeringer eller virksomheder.
Vi opfordrer Apple til at gå forrest og innovere. Hvis de gør dette, vil der blive sat en ny standard, som uden tvivl vil være med til at trække de helt store konkurrenter - som HP og Dell - op.
Ikke alene vil Apples egne produkter blive et mindre problem for miljøet, men den nye standard, som Apple bliver med til at sætte, vil trække hele branchen med op til afhjælp af det enorme og voksende elektronikskrot (eller "e-waste") problem.
En komplet løsning vil dog kræve handling fra resten af branchen og hele verdens regeringer; men vi skal starte et sted, og et af de store skridt, bliver at udvikle en ny, grøn og fremtidssikker teknologi, og det kan Apple.
Der er ingen tvivl om, at det sociale ansvar er vigtigt. Greenpeace håber, at hvis Apples og de andre firmaers miljø-mæssige ansvar løftes, vil det sociale ansvar følge med. Miljøforhold og arbejdsforhold følges nemlig ofte ad. En af grundene til at gøre produkterne mere miljø-venlige omhandler skrot-arbejdernes arbejdsforhold, og hvis en virksomhed ønsker at beskæftige sig med en forbedring af disse, er det også meget sandsynligt, at det vil smitte af på produktionsarbejdernes forhold. Greenpeace' rolle er først og fremmest at fremme virksomhedernes miljø-ansvar. Hvis du er interesseret i at opfordre computer-virksomhederne til at tage bedre vare på bl.a. øst-arbejdere, kan du deltage i Forbrugerrådets mail-kampagne rettet mod computer-virksomhedernes afdelinger i Danmark: http://www.taenk.dk/computeretik.php